Det indre miljø

Vi vil være en af de bedste arbejdspladser.

Hos KiMs vægter vi arbejdsmiljøet højt. Det skal til enhver tid være både sikkert, trygt og godt at være ansat hos KiMs.

I dag er KiMs medarbejderne mere tilfredse end gennemsnittet for danske virksomheder. Men vi har et langsigtet mål om at være blandt de bedste arbejdspladser i Danmark.

Vi har defineret, hvad god ledelse er hos KiMs, og vi har fokus på den enkelte medarbejder og samarbejdet på tværs i virksomheden. Vi tror på, at medarbejdertilfredsheden løbende stiger, når vi efterlever vores værdier i hverdagen.

Konkrete initiativer 
Når KiMs nyindretter lokaler og bygninger eller bygger nyt bliver medarbejderne inddraget lige fra planlægningsfasen til indretning af bygningen. Ved indkøb af nye maskiner og andre tiltag er der sammen med medarbejderne fokus på at lette det fysiske arbejde og hindre nedslidning.

Vi arbejder også løbende på at rette op på de forhold, som medarbejderne peger på i arbejdspladsvurderingerne. Endelig laver arbejdsmiljøgrupperne årlige sikkerhedsrunderinger, og der udføres årligt personlige sikkerhedssamtaler mellem ledere og medarbejdere.

     
 

Alle kender KiMs

Alle danskere kender KiMs som leverandør af chips og snacks i høj kvalitet. Poserne fra KiMs møder du i dag stort set i enhver dagligvarebutik over hele landet. Om KiMs

 
     
     
 

CSR-politik

KiMs CSR-politik har tre fokusområder: sundhed, miljø og klima samt vores forhold til lokalområdet.

Læs mere