KiMs - Sådan laves snacks
     
 
 
     

Snacks på mange måder

KiMs snacks laves på flere forskellige måder.

Ud over chips laver KiMs mange forskellige typer snacks, og måderne de laves på er ret forskellige.

Ekspanderede produkter
Ekspanderede produkter er f.eks. KiMs Skruer og KiMs Snack Chips. Råvaren er såkaldte pellets. Pellets har form som det færdige produkt - de er blot mindre og stenhårde og minder om tørret pasta. For Skruer og Snack Chips er basisproduktet kartoffelpulver og kartoffelstivelse. Hos KiMs steges pellets i solsikkeolie ved en høj temperatur. Her ekspanderer produktet (deraf navnet) og bliver større, luftigt og sprødt. Efter stegning bliver de saltet eller krydret og pakket i poser.

Ekstruderede produkter
Ekstruderede produkter er f.eks. KiMs Ostepops, Kanonkugler og Peanutkugler, der bliver produceret på basis af GMO-fri majsmel. Majsmelet tilsættes vand, hvorefter det ekstruderes. Det vil sige, at det koges under stort tryk og bliver til en dej. Dejen presses igennem et lille hul, hvorefter det ekspanderer og bliver luftigt og let sprødt. Massen skæres i små figurer. Figurerne tørres, hvorefter den overtrækkes med eksempelvis olie og ostepulver eller peanutsmør og pakkes i poser.

Tortilla Chips
KiMs Tortilla Chips er lavet på GMO-fri majsmel. Majsmelet blandes med vand til en dej. Dejen presses igennem valser, der stanser Tortilla-trekanterne ud. De udstansede Tortilla Chips kører på et transportbånd henover et åbent ildsted, hvorved tortillaen får den karakteristiske prikkede overflade. Herefter ligger chipsene til tørring. Bagefter steges de i olie. Til sidst krydres chipsene og pakkes i poser.

Peanuts
Den rå jordnød til KiMs Peanuts indkøbes altid fra Georgia-området i USA. Verdens bedste jordnødder kommer fra USA, hvor de altid modnes naturligt. I USA bliver jordnødden knækket ud af skallen og afhindet. Hos KiMs bliver nødderne stegt i vegetabilsk olie, hvorefter de saltes og pakkes i poser, som beskytter de saltede peanuts mod lys og luft. KiMs peanuts laves i vores seperate nøddecenter.

Coatede nødder
Coatede nødder er f.eks. KiMs Crispy Peanuts Salsa. Råvarerne er nødder fra Sydafrika, USA og Brasilien samt en stivelsesblanding. Nødderne leveres med hinde, hvorefter de i partier dækkes med blandt andet stivelse, kikærtemel, salt og vand. I 15 minutter bliver nødderne vendt og coatede. Nødderne steges i vegetabilsk olie. Bagefter bliver de kølet og tumblet med krydderier, hvorefter de pakkes i poser.

Popcorn
Råvaren til Popcorn er majskorn. Kornene tørpoppes i cirka 230-240 grader varm luft, det vil sige, at der ikke bruges fedtstof. Efter popningen sprayes de med solsikkeolie. Popcornene saltes og pakkes herefter i folie.

Saltstænger
KiMs Saltstænger er lavet af en dej af hvedemel, salt, vegetabilsk olie, maltekstrakt, vand og gær. Dejen presses ud af en dyse i en tynd stang. Stangen føres igennem et bad, skæres i stykker, og drysses med groft salt. Stængerne bages i en varm ovn, køles og pakkes i plastbakker.

Flæskesvær og Bacon Snacks
Råvaren til Flæskesvær er svær fra danske grise. Produktionen af Bacon Snacks, Sprøde Flæskesvær og Gammeldags Flæskesvær sker i to faser: Først produktion af pellets og dernæst popning af pellets. Pellets er kvadratisk udskårne stykker af svær, der blancheres i vand tilsat salt. Derefter koges de i svinefedt. Pellets lagres i store tanke i cirka en uge. De lagrede pellets poppes i meget varmt svinefedt, og til sidst bliver de saltet eller krydret og pakket i poser.

     
 

Prøv KiMs Chokolade

 
     
     
 

Ny: KiMs Crunch Cut

 
     
     
 

Kampen om KiMs

 
     

xxxcomics