Chokoladetærter med Salt & Sort Peber Mandler

Ingredienser


Mørdej:

  • 150 g. Mel
  • 50 g. Sukker
  • 75 g. Smør
  • 1/2 æg = 25 g
  • 2,5 spsk. Kakao
  • 1,5 spsk. Vand

Saltkaramel:

  • 1 1/2 dl. Fløde
  • 200 g. Sukker
  • 1 tsk. Glucose sirup
  • 1 stor spsk. Smør
  • 1 nip salt

 Pynt:

 

 Fremgangsmåde


Mørdej:

Bland mel, sukker og stuetempereret smør og rør rundt til det ligner revet parmesan. Tilsæt kakao og rør rundt igen. Tilsæt til sidst æg og vand og rør til dejen er en samlet masse.
Kom mørdejen i en frysepose og lad den køle af i køleskabet i 30-40 minutter.
Rul herefter dejen ud til ca. 0,5 cm tykkelse, måske lidt tyndere, og udstik bunde og efterfølgende kanter til tærterne.
TIP er at holde dejen forholdsvis kølig, så er den lettere at arbejde med
Bag chokoladetærtebundene i 10-12 minutter i ovnen 175 grader varmluft, og tag dem ud af formene for at køle af
Lav imens saltkaramellen.

Saltkaramel:

Kom sukker og glucose i en gryde og lad det smelte ved mellem varme. Dette tager ca. 10-15 minutter.
Sukkermassen kan have en snært af brændt lugt, men så længe den ikke ryger er den ikke brændt på – røre ikke i den, før det meste af sukkeret er smeltet.
I en anden gryde varmes fløden op til lige før kogepunktet.
Når sukkeret er smeltet helt hældes fløden i sukkeret af flere omgange. Undgå at røre for meget med det samme, for så vil for meget kulde komme ned og sukkeret vil stivne.
Når fløden er rørt sammen med sukkeret tilsættes smør og salt og det smeltes og røres rundt.
Lad karamellen slå et par bobler i 1-2 minutter før den tages af varmen og lad den så svale til den tykner.

Samling af chokoladetærte:

Hak KiMs Mandler Salt & Sort Peber og KiMs Mandler Mælkechokolade og fordel det i chokoladetærterne.
Hæld saltkaramellen over tærterne helt op til kanten.
Lad karamellen størkne lidt inden du pynter dem med KiMs Mandler Salt & Sort PeberKiMs Karamel Kugler og guldstøv.

Og så er det bare at gå ombord i de lækre chokoladetærter.


Opskriften er udvikler af Nanna Broe : www.instagram.com/nannabroe/